Hop til indhold

Tilbage til menuen

Børnebøger, div.

Lige børn leger bedst

Denne skønne samling historier for børn fra 5-års alderen har det tilfælles, at de alle sammen ender med en morale, der kan relateres til barnets egen hverdag med venner, veninder, fællesskab, lystløgnende mødre, brun-kedelige fædre, muggeri, grimme indianere, dansende hasselnødder og mere endnu.
Fantasien får frit spil, når vi møder de skønt beskrevne børn i de otte historier.

Historierne tager alle udgangspunkt i velkendte ordsprog, men vender dem helt på hovedet, så de giver ny logisk mening og får deres eget liv i en verden, hvor børnene er i centrum.

I Lige børn leger bedst leger alle de krøllede, skæve, trekantede og korte børn sammen på legepladsen i Cirkelgade - lige ind til der kommer to snorlige piger og påstår at Lige børn leger bedst - og så må der dokumentation på bordet. Og så er der indianerpigen Himma-Laila, der har så frygtelig dårlig ånde, at det næsten ikke er til at holde ud og hvad mon der sker med Prinsesse-sur-i-mund, når hun møder en tryllekunstner på sin egen alder?

Med bogen følger en herlig cd med fem iørefaldende sange og oplæsning af alle historierne.
Musikken til bogen er skrevet og sunget af Christine Skou og Ole Kibsgaard, som er guitarist i Shu-Bi-Dua og som også spiller med hos frøen og papegøjen.

Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756786195
Udgivelsesår 2007
Antal sider 116
Udgave 1
Format 194x255
Sprog Dansk
DKK 199

Anmeldelser

  • Fyens Stiftidende

    Malene Birkelund
    ******

    "Velskrevne historier, lette at læse op af for de forældre, der ikke er så fortravlede, at de tyr til cd-udgaven af ""Kært barn har mange navne"" eller de syv andre talemåder, der har inspireret Christine Skou til en fortælling. Og ny musik er der også med - så får man meget underholdning for pengene".