Hop til indhold

Tilbage til menuen

Have, drivhus og stueplanter

Breve fra min have

» af Sven-Ingvar Andersson

I Breve fra min have, som udkom posthumt i Sverige i 2008, skriver professor, arkitekt Sven-Ingvar Andersson delvist fiktive breve om sin have Marnas til levende bekendte og til afdøde venner, som Karen Blixen, Jomfru Maria, Gertrud Stein, C.Th. Sørensen og Albrecht Dürer. For Agatha Christie forklarer han, hvad en god have og en god krimi har til fælles. Til barnebarnet Victor betror han sine fremtidsplaner for den træhytte, de sammen har bygget, og til Le Corbusier skriver han om cementgulvet ved sit udendørsbrusebad.

For Sven-Ingvar Adersson var haven ikke en hobby, men et sted hvor erfaring, drømme og virkelighed kunne mødes. Breve fra min have er dermed en bog om havens filosofi, skrevet for enhver, der har lyst til at læse med over skulderen på en af Skandinaviens største havearkitekter. Det er åndfuldt, morsomt og dybt alvorligt. For Sven-Ingvar Andersson var haven ikke en hobby, men et sted hvor erfaringer, drømme og virkelighed mødes.

Breve fra min have er illustreret med Sven-Ingvar Anderssons egne fotografier og tegninger.

Sven-Ingvar Andersson (1927-2007) havde som udøvende landskabsarkitekt, inspirerende professor ved Kunstakademiets Arkitektskole og skarp skribent stor indflydelse på nutidens landskabsarkitektur. Han betonede igen og igen, at have- og landskabsarkitektur er en egen fri kunstart, beslægtet ikke bare med bygningsarkitektur, men også med billedkunst, musik, skulptur og poesi. Museumsplein i Amsterdam, Vinterpaladsets indre gård i Skt. Petersborg, Brunnsparken i Ronneby og Munchmuseets have i Oslo er nogle af hans mange betydende værker. Blandt de udmærkelser, han blev tildelt, hører den svenske Prins Eugen-medalje, den tyske Ludvig von Sckell-pris og i Danmark C.F. Hansen-medaljen og Eckersberg-medaljen.

Indbundet
Udgiver Vandkunsten
ISBN 9788776951467
Udgivelsesår 2009
Antal sider 135
Udgave 1
Format 0x0
Sprog Dansk
DKK 299