Da Anders Fogh Rasmussen i 1998 overtog ledelsen af Venstre, var hans mål ikke blot at erobre regeringsmagten; han ville overtage Socialdemokraternes ledende rolle i dansk politik. Ligesom det tyvende århundrede havde tilhørt Socialdemokratiet, skulle det enogtyvende tilhøre Venstre.

Derfor var hans opgave at vise, at Venstre ikke blot kunne vinde et folketingsvalg, men at partiet også var i stand til at fastholde magten i mere end én valgperiode.

Da det lykkedes, var det fyldbyrdelsen af den proces, der begyndte med valget af Uffe Ellemann-Jensen til posten som partiformand i 1984: forvandlingen af det gamle bondeparti til en politisk bevægelse, der er gået forrest i anvendelsen af de mest moderne metoder i politik.