Tariq Ramadan, en af Europas ledende mulslimske tænkere, tegner i denne bog et spændende og dramatisk portræt af profeten muhammed: en på samme tid genert, kærlig og stålsat mand, som startede en verdensreligion og inspirerede et helt imperium. Bogen sætter fokus på Muhammed i forbindelse med mange af tidens kontroversielle emner, herunder behandlingen af verdens fattige, kvinders rolle i samfundet, strafudmåling ifølge islam, krig, racisme og forholdet til andre trosretninger. Ved at trække på både fakta og fortælling spørger forfatteren, hvordan profetens liv kan betragtes som forbillede for både troende og ikke-troende, samt hvordan moderne muslimer kan bevæge sig fra et snævert fokus på ritualer og hen imod dedikeret spirituel og social bevidsthed.
Budbringerens biografi påpeger væsentlige og eviggyldige spørgsmål, og i den forstand bliver hans liv en indvielse, en indvielse til det guddommelige ... Jeg har [...] forsøgt at nærme mig Muhammeds liv set i lyset af vor tid og forsøgt at vurdere, hvordan Profeten stadig taler til os, og hvilken betydning hans lære stadig har for vores samtid.