Gordon Ramsay inviterer denne gang venner og familie på gæstemad derhjemme. Bogens opskrifter er til 4-10 personer. Den står på afslappet mad og mad, der er lige til at gå til, og som man også kan lave sammen med børn og til børn.
Opskrifterne er på god, gedigen mad med årstidernes råvarer. Ikke noget med friske jordbær om vinteren, så er det frosne. Det er mad, der er nem at tilberede, mange gryderetter eller supper, der kan laves i forvejen og som passer sig selv, og gode grøntsagsopskrifter.
Bogens fokus er mad til hygge og afslapning sammen med venner og familie, hvilket de mange fotos af Ramsay med venner ved langbordet understreger.
På dansk er tidligere udkommet:
Gør det nemt, Himmelsk nemt, Middag med familie og venner, Fastfood med god samvittighed, Spis sundt