Hop til indhold

Tilbage til menuen

Lydbøger

Fasandræberne

Indlæst af Githa Lehrman

I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus i Rørvig. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af de mest velhavende familier i Danmark. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte melder sig og tilstår at stå bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.

Men, men, men: Adskillige år senere lander mappen med sagens akter imidlertid på skrivebordet hos vicekriminalkommissær Carl Mørck, der er leder af Afdeling Q, politiets afdeling for sager under særlig bevågenhed. Carl Mørck er i første omgang overbevist om, at det må være en fejl, at sagen er havnet hos ham, men snart opdager han, at noget er rivende galt.

Sammen med sin assistent Assad begynder han at efterforske en sag, der trækker spor fra den usleste posedame på hovedbanegården til de mest magtfulde mænd i landets øverste sociale lag. Klapjagten er begyndt.

Spilletid: 12 timer 7 minutter

Nu skal jeg selv få at føle, hvordan det er at være i deres vold. De vil ikke gøre nogen undtagelse med mig, det er jo sådan, de får tilfredsstillelse. Kun sådan kan det blive overstået.

Lydbog
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756790628
Udgave 1
Antal diske 1
Flerbruger Nej
Sprog Dansk
DKK 130
Hardback
DKK 130
Hardback
DKK 99,95

Anmeldelser

  • Fyens Stiftstidende

    Anne Sophia Hermansen, 22.06.08
    ******

    "Skulle nogen trænge til et koldt gys, skulle de tage at læse Fasandræberne af Jussi Adler-Olsen. For det er en thriller, der kan finde ud af at bruge sine virkemidler, så læseren følelsesmæssigt kommer derud, hvor hævntørst overskygger civiliseret retsforståelse. (...) Fasandræberne er godt skruet sammen, elegant rent sprogligt og fascinerende i sin afdækning af ondskab iført strandvejsvilla og mental kostskoleuniform."

  • Jyllands-Posten

    Lars Ole Sauerberg, 07.08.08
    ******

    "Han kan skrive spændingshistorier bedre end de fleste danske kolleger og fuldt på højde med det bedste fra udlandet. [...] Adler-Olsen skriver originale krimier, der på trods af deres dystre anliggender har en befriende humor. Det er mere, end man kan sige om de fleste danske krimier, der gravalvorligt følger deres politikvinders trængsler i såvel tjeneste som privatliv."