Hop til indhold

Tilbage til menuen

Krimi og spænding

Fasandræberne

I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af de mest velhavende familier i Danmark. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte ni år senere melder sig og tilstår, at han stod bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.

Men af uransagelige årsager lander mappen med sagens akter imidlertid på skrivebordet foran vicekriminalkommisær Carl Mørck, der er leder af politiets Afdeling Q. Carl Mørck er i første omgang overbevist om, at sagen må være havnet hos ham ved en fejl, men da han begynder at grave lidt i materialet, opdager han at noget er rivende galt.

Sammen med sin assistent Assad begynder Carl Mørck nu at efterforske en sag, der trækker spor fra den usle posedame Kimmie til tre af landets mest magtfulde mænd, der leder desperat efter hende, fordi hun har en viden, som kan knuse dem. Men finder de hende? Og er det virkelig, hvad de ønsker?

Klapjagten er begyndt!

Indbundet
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756787277
Udgivelsesår 2008
Antal sider 399
Udgave 1
Format 160x230
Sprog Dansk
DKK 130
Lydbog
DKK 249
Hardback
DKK 130

Anmeldelser

  • Fyens Stiftstidende

    Anne Sophia Hermansen, 22.06.08
    ******

    "Skulle nogen trænge til et koldt gys, skulle de tage at læse Fasandræberne af Jussi Adler-Olsen. For det er en thriller, der kan finde ud af at bruge sine virkemidler, så læseren følelsesmæssigt kommer derud, hvor hævntørst overskygger civiliseret retsforståelse. (...) Fasandræberne er godt skruet sammen, elegant rent sprogligt og fascinerende i sin afdækning af ondskab iført strandvejsvilla og mental kostskoleuniform."

  • Kiwi Magazine

    ******

    Absolut Jussi Adler-Olsens bedste krimi til dato.

  • Jyllands-Posten

    Lars Ole Sauerberg, 07.08.08
    ******

    "Han kan skrive spændingshistorier bedre end de fleste danske kolleger og fuldt på højde med det bedste fra udlandet. [...] Adler-Olsen skriver originale krimier, der på trods af deres dystre anliggender har en befriende humor. Det er mere, end man kan sige om de fleste danske krimier, der gravalvorligt følger deres politikvinders trængsler i såvel tjeneste som privatliv."