Hop til indhold

Tilbage til menuen

Krimi og spænding

Mænd der hader kvinder

Mikael Blomkvist har brug for en timeout. Han er lige blevet idømt tre måneders fængsel for bagvaskelse af finansmanden Hans-Erik Wennerström og beslutter sig til at tage en pause fra sit job som journalist ved tidsskriftet Millennium.

Samtidig får han en usædvanlig opfordring. Henrik Vanger, pensioneret direktør for Vangerkoncernen, vil have Mikael til at skrive slægtens historie. Men det viser sig snart, at familiekrøniken bare er et dække over Mikaels virkelige opgave: At finde ud af, hvad der skete med Henrik Vangers unge slægtning, Harriet, som forsvandt for snart fyrre år siden.

Mikael Blomkvist påtager sig modvilligt opgaven og til sin hjælp får han Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og piercet, en fantastisk researcher og landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og møder en mørkere historie, end nogen af dem havde kunnet ane.

Mænd der hader kvinder er første bind af tre om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, et enestående nyt makkerpar i skandinavisk kriminallitteratur. Det er effektiv og vedkommende underholdning, skrevet med en sikker fornemmelse for den tid, vi lever i.

Omslag ved Henrik Koitzsch

Indbundet
Udgiver Modtryk
ISBN 9788773949498
Udgivelsesår 2005
Antal sider 523
Udgave 1
Format 160x234
Sprog Dansk
DKK 299,95
Paperback
DKK 129,95
MP3 Lydbog
DKK 299,95

Anmeldelser

  • Fyens Stiftstidende

    Anna Sophia Hermansen
    "Larsson imponerer hele vejen igennem med sin skarphed på samtlige niveauer (...) årets bedste krimi-udgivelse til dato".
  • Politiken

    Thomas Harder
    "En på én gang meget klassisk og meget original kriminal roman (…) som takket være Larssons virtuose udfoldelse af det omfattende stof kommer til at fremstå som i uhyggelig grad troværdig".
  • BT

    Mette Strømfeldt
    "Det kendetegnende for Larsson er i det hele taget, at han er beskidt og moderne på en forfriskende måde (…) vildt tilfredsstilllende".