Hop til indhold

Tilbage til menuen

Skønlitteratur, div.

Fra vulkanens mund

Familie på grænsen af et nervøst sammenbrud

Læs et uddrag fra bogen her.

I et forsøg på at starte forfra og finde glæde sammen igen tager Anna og Mats med deres to børn på charterrejse til Sicilien. Deres ægteskab er inde i en ond cirkel med dårlige vaner, samtaler, der har været ført tusind gange før, og udpræget irritation over sig selv og hinanden.

Men intet bliver, som de havde tænkt sig. Surhed og bitterhed tager over, og hvor Mats lukker sig inde i sig selv, fortaber Anna sig i drømmen om en anden mand og om den bog hun netop har været med til at lave om livskvalitet og glæde i hverdagen.

Mens børnene glæder sig til at se en rigtig vulkan, driver forældrene hinanden længere og længere ud mod kanten. Mod en eksplosion, der må komme, men hvis konsekvenser de ikke kan overskue. Gennem Annas indre får læseren en beskrivelse af mænd og kvinder, svigt og kærlighed, af hverdagen, som måske er kedelig men velkendt, og af angsten for at give slip og tage imod.

Der skal så lidt til. Han skal bare tvivle på mig. Han skal bare tvivle på mig på den måde, så sænker den klamme, grå sky sig over mig. Jeg må have luft. Jeg må væk.
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756792684
Udgivelsesår 2009
Antal sider 318
Udgave 1
Format 147x220
Sprog Dansk
DKK 250

Anmeldelser

  • Ida Jessen

    En mageløs og dybt menneskelig skildring af angsten for at bryde med gamle vaner, for at give slip og blive fri. Man læser bogen med genkendelse og stor uro.

  • Berlingske Tidende

    Kathrine Lilleør, 16.10.09
    ******

    Intimiderende nøjagtighed

  • Politiken

    Marie Tetzlaff, 06.08.09

    Smerten virker ægte, og detaljerne er troværdige i vellykket svensk intimroman, der ser et kriseramt par over skulderen - på ferie med to sagesløse børn.

  • Ekstra Bladet

    Camilla Lærke Mors, 07.08.09
    ******

    Det Gør ondt ... og det er fængslende

  • metroXpress

    Birte Strandby, 12.08.09

    Romanen er mageløst velskrevet, personerne kender man indgående, og forholdet har man sandsynligvis selv oplevet i en eller anden nuance.

  • Jyllands-Posten viva

    14.08.09

    Ikke just en feel good-komedie, men til gengæld en skarp observering med hypersensitiv nerve.

  • Nordjyske Stiftstidende

    Peter Duetoft, 20.11.09

    Bogen er - sit voldsomme emne til trods - på sine steder morsom - ja, måske nærmest tragikomisk. Den er godt skrevet. Man kan lære meget af den.