En af samtidens mest drilske og velskrivende avantgardegøglere.

Ud af mødet mellem uhyggelig velskrevet litteratur og en gøglende omgang med filosofien, mellem satire og melankoli, mellem roman og farce, mellem Starbucks og Capitol og løvfaldsflammer opstår et egensindigt og stramt komponeret værk.

Deri er der vel også en pointe: Alt er sagt tidligere. Men måden, det bliver sagt på denne gang, er eminent: Suverænen er både hylende morsom, forstemmende, pjattet og tankevækkende. Og gerne på én gang.