Yan Lianke (1958) anses for at være en af Kinas vigtigste nulevende forfattere. Han har modtaget flere litterære, kinesiske priser, dog er visse af hans bøger blevet forbudt af det kinesiske styre på grund af bøgernes kritiske stemme.
Romanen Folkets tjener (2005) er en af de bøger der er forbudt i Kina. Historien om en affære mellem en højtstående kommandants kone og parrets tjener er en skarp og provokerende kritik af det kinesiske styre.